Christian Benzon

Hos Christian får man et indblik i familiens dagligdag og han er ikke bange for at tage store, såvel som små emner op med en humoristisk og ærlig tilgang til livet.

Christian er en ægte københavner-dreng, der er født og opvokset på Østerbro og som nu bor der med sin egen familie; hans kone Cecilie (som også er en del af SBL) og to piger Veneda fra ’16 og Panama fra ’19.

Selvom Christians hjerte er i København, så har han tidligere boet i USA i 7 år hvor han spillede professionelt basketball. Han debuterede ligeledes på det danske basketball-landshold da han var blot 19 år gammel. Han har desuden en kandidatgrad i International Business og har tidligere arbejdet som projektleder i et konsulenthus. 

Christian har opnået stor popularitet på TikTok med sine personlige videoer fra hans dagligdag. Her får man et indblik i familiens liv og ikke mindst i Christians humoristiske og ærlige personlighed. Hans succes på TikTok smitter af på hans Instagram, som også er vokset markant. Her ser man også Christians interesse for mode, film, videospil og træning skinne igennem. 

Christian er dog heller ikke bange for at tage tungere emner op. Han har flere gange delt sine oplevelser med racisme, som bliver ved at forarge alle der ser med. Cecilie og Christian har ligeledes delt ud af deres personlige kamp med at blive gravide med deres 3. barn. En sårbarhed som kun de færreste tør vise. 

Samspillet i mellem Christian og Cecilie er især noget følgerne elsker at se. Om det er én af deres mange livsbekræftende dansevideoer, de skøre taste-tests eller hverdagsvideoer, så er det med stor engagement fra deres mange følgere. Begge er udpræget familiemennesker der elsker at koble af, tage ud og rejse eller bare slentre en tur ned på legepladsen med en kaffe i hånden.  

Af tidligere samarbejder kan nævnes: Matas, Tivoli, Jagger, Continental, Lindbergh, Bio Tex og Comwell. Christian og familien kan også bookes som modeller og har blandt andet lavet shoots for Boozt, Lego, Muji m.fl.

Christian har bl.a. samarbejdet med brands som Comwell, Matas, Continental, Hellofresh, Bookbeat, Normal, Pepsi Max, Lindbergh Fashion og Tivoli Fredagsrock.

Udvalg af Christians Cases

Kom med bagom