Matilde Trobeck

Matilde er kendt af over 80.000 følgere som helsematilde – et navn hun har blogget under siden 2012 og som i dag er et stærkt brand, som hun også har manifesteret på Instagram. Matilde er 33 år og bor i Hørsholm med sin mand Kristian, deres dreng Alfred fra 2019 og snart en lille pige, der melder sin ankomst i august 2021. I dag er Matildes fokus meget mere end bare ‘helse’, selvom hun stadig nyder at dele inspiration til det aktive liv. Hendes kærlighed til træningen startede allerede, da Matilde læste til pædagog med speciale i idræt – og siden hen har det udviklet sig til, at Matilde ærligt og sårbart deler ud af alt det, der betyder noget for hende. Mange har fulgt hende i næsten et årti og holdt hende i hånden gennem personlige sejre, hjertesorg, ensomhed, kærlighed, udfordringer, rejser, forelskelse, graviditet og moderskabet. 
 
Matilde formår at ramme sit publikum i øjenhøjde gennem troværdigt og ærligt indhold. Hun skildrer livet som mor, hustru og kvinde uanset om det er grimt eller pænt – det hele skal med. For nogle år siden startede Matilde med succes en facebookgruppe, der skal hjælpe andre kvinder med at finde en ven i livet. Hun har selv oplevet og kæmpet mod ensomheden og i dag er der over 17.000 kvinder, der støtter og finder hinanden gennem denne gruppe. Hun står også bag en personlig podcast 1+1= 3, hvor hun har taget sine lyttere med på rejsen som gravid gennem en historie, der er sjov, skræmmende og kærlig. 
 

Matilde vil noget med sin kommunikation, og det ligger hende nært at røre, ændre, hjælpe og dele, så andre kan finde tryghed i Matildes historier fra livet. Når det ikke handler om livets store og små op- og nedture, så finder I også inspiration til boligen, skønhed, mode og livsstil. Der er noget for alle, som sætter pris på ærlighed og autencitet og netop derfor har Matilde så stor succes på sine medier. 

Kontakt for Mediekit

WWW.HELSEMATILDE.DK

INSTAGRAM @HELSEMATILDEDK